Fra lokalhistoriewiki.no
Om forsiden
Metoderommet i Lokalhistoriewikien skal ha tre hovedfunksjoner. For det første ønsker vi at metoderommet kan fungere som en verktøybod eller kanskje snarere en verktøykatalog. I metoderommet skal vi legge ut informasjon om ulike metodiske verktøy som kan være nyttige for lokalhistorikere. Det viktigste verktøyet av denne typen – historiefagets svar på sveitserkniven – er kildekritikk. Men vi har også en lang rekke andre teknikker og hjelpedisipliner som lokalhistorikere kan ha nytte av, og som vi vil legge ut informasjon om i metoderommet. Metode handler imidlertid om mye mer enn teknikker og hjelpedisipliner. Metode omfatter i videste forstand alle valg vi gjør når vi forsker – fra vi velger et emne å forske på – til vi velger en måte å framstille våre resultater. Å velge et forskningsopplegg innebærer bevisstgjøring og opplæring i hvordan vi velger og hvilke konsekvenser valgene har for forskningsprosessen.

Den andre hovedfunksjonen til metoderommet ligger i forlengelsen av dette: Metoderommet skal fungere som et klasseværelse, men ikke et vanlig klasseværelse – basert på en klar og tydelig fordeling av roller mellom lærere og elever. I vårt klasseværelse vil vi hele tiden veksle mellom å være lærere og elever. Noen ganger er vi lærere. Andre ganger elever. De fleste av oss har noe å lære bort. Alle har noe å lære. I elementær forstand handler undervisningen i klasserommet om å lære å bruke verktøyet i verktøyboden. I mer avansert forstand handler undervisningen også om å bli kjent med hele det teori- og praksisfelt som lokalhistorien utgjør, slik at denne kunnskapen kan være med på å begrunne de valg vi gjør når vi forsker. I klasseværelset vil vi ta opp teoretiske og praktiske spørsmål som hvordan vi rekonstruerer fortiden ved hjelp av kildene, hvordan vi bygger opp forklaringer og anvender teori, betydningen av komparasjon eller sammenligning som metode, hvilke sjangre eller litterære framstillingsmåter som kjennetegner lokalhistorien osv.

Den tredje hovedfunksjonen til metoderommet er å være
tankesmie. En tankesmie skal være et forum for fri fagdebatt, et sted vi kan reflektere over lokalhistoriens som kunnskapsfelt – i fortid, samtid og framtid. Lokalhistoriens historiografi er en viktig tematikk i tankesmien, historiografien kretser om to store spørsmål i lokalhistorikernes praksis, tema og metode: Hva har lokalhistorikerne skrevet om, og hvordan har de gjort det? I tankesmien vil vi også ta for oss forholdet mellom lokalhistorien og andre historiske disipliner eller andre vitenskapelige fag og fagtradisjoner: Hva er egentlig
lokalhistorie? Hvor går fagets grenser? Og hva har definert grensene? Hvilke normer har styrt lokalhistorien? Tankesmien skal dessuten være et sted for profetier og lokalhistorisk entreprenørskap. I metoderommet vil legge ut visjonære artikler om lokalhistoriens framtid og mer jordnære foredrag om aktuelle lokalhistoriske prosjekter eller konkrete forprosjekter til lokalhistoriske verker.
Smakebiter fra artikler
Første del av Sandnes´ artikkel fra 1981.
Totalhistorie er betegnelsen på en historiefaglig forskningsnorm som siden 1980-åra har hatt en sterk posisjon innen norsk lokalhistorisk forskning. Begrepet 'totalhistorie' er blitt tilskrevet de franske historikerne Lucien Febvre og Marc Bloch, som regnes som grunnleggerne av den såkalte
Annales-skolen. I norsk sammenheng ble den totalhistoriske normen introdusert av professor
Jørn Sandnes i 1981, men på dette tidspunktet hadde den allerede en viss posisjon særlig innenfor agrarhistoriske og demografihistoriske miljøer, som begge hadde forbindelser med fransk historieforskning.
Ambisjonen om totalhistorie ble formulert slik av Sandnes i et foredrag i 1997: «[G]od lokalhistorie, i betydningen allmenn region-, bygde- og byhistorie, bør være totalhistorie, dvs. gi en samlet framstilling av alle sider ved lokalsamfunnet og menneskene der i fortida: økonomi og produksjon, arbeid, samarbeid, familieliv, konflikter, sykdom, plager, pasjoner, tanker, ideer, religion, forhold til naturen osv.» Kjernen i denne formuleringen er selvsagt påstanden om at lokalhistorien bør gi en samlet framstilling av alle sider ved lokalsamfunnets fortid, hvis den skal kunne karakteriseres som god lokalhistorie.
Les mer…
Tegning av Gjøvik Skofabrik 1933. Gjøvik var en mer utprega industriby enn Hamar og Lillehammer.
Sammenlikning som metode, eller
komparativ metode, har flere viktige funksjoner i historieforskningen generelt og i lokalhistorien spesielt.
Knut Kjeldstadli skriver: ”Spørsmål og forklaringer gjør et fag til vitenskap: beskrivelser er ikke nok. Ved å sammenlikne får vi hjelp til å spørre og til å svare.”. Det skilles ofte mellom sammenlikning på langs og sammenlikning på tvers. Komparasjon på langs innebærer at vi jamfører et sted med seg sjøl, men på et annet tidspunkt. Når vi sammenlikninger på tvers, er det andre steder vi ser studieobjektet vårt opp mot.Komparasjon har lenge vært «trendy» i humaniora og samfunnsvitenskap. Også i det lokalhistoriske miljøet har sammenlikning vært et viktig debattema og mål for forskerne, som blant annet diskuterte emnet under Norsk Historikerforenings seminar i 1988. Under tittelen «Kvar i sin dal. Komparasjon som metode i lokalhistoriske studier» ble det holdt flere innlegg om komparativ metode. Noen diskuterte emnet mer generelt, mens andre brukte egen forskning som eksempel på den sammenliknende metoden i praksis.
Les mer…
Mikrohistorie handlar om avgrensa grupper eller hendingar. (Øvre Eiker bibliotek)
Mikrohistorie er nemninga på noko som helst blir kalla ei tilnærming til historisk forsking.
Den Store Danske Encyklopædi bd 13 (utg. 1999) har denne definisjonen av fagfeltet: «form for historieforskning, der forsøger at tage udgangpunkt i meget små enheder så som tilsyneladende betydningsløse enkeltindivider, institutioner, byer eller landsbyer for derigjennom at afdække historiske mønstre og processer af mere omfattende rækkevidde».
Les mer…
Fotoalbum fra Møre og Romsdal (Halvar Hatlen 2009)
Kildekritikk er et redskap for å avgjøre hvordan man skal tolke kilder. Innen nordisk og tysk historieskrivning regnes den kildekritiske metode som et helt sentralt element i historikerens arbeid. Kildekritikken bidrar til at man kan avgjøre hvordan man skal vektlegge ulike kilder, hvordan man avgjør konflikter mellom ulike kilder og hvordan man tolker kilden.
Les mer…Forprosjekter blir i dag stadig vanligere å lage før man setter i gang med større lokalhistoriske prosjekter. Både oppdragsgiver og forfatter kan ha nytte av et forprosjekt. Gjennom forprosjektet kan man få en primær oversikt over de økonomiske utgiftene og de administrative omkostningene knyttet til prosjektet, noe som vil være av vital betydning for oppdragsgivere, enten det er kommuner eller andre instanser som står bak. Dessuten er det både ønskelig og mulig å bruke forprosjektet til å formulere faglige målsetninger eller standarder for by- eller bygdeboka som forfatteren kan ha som rettesnor for arbeidet. Forprosjektet bør videre ta sikte på å finne fram til allerede foreliggende litteratur om et lokalsamfunn. Hvis mulig bør man også ta sikte på å drøfte kort hvordan den allerede foreliggende litteraturen kan utnyttes. Endelig bør man gjennom forprosjektet få en primær oversikt over kildematerialet og hvor det befinner seg.
Les mer…