323 355
redigeringer
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge» (vis kilde)
Sideversjonen fra 17. apr. 2024 kl. 09:33
, 17 aprilingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring |
|||
| (22 mellomliggende versjoner av 4 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<p style="font-size:10px;line-height:11px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].</p> | <noinclude>{{Låst kilde}}</noinclude><includeonly><onlyinclude><p></onlyinclude></includeonly><p style="font-size:10px;line-height:11px">'''Denne nettutgåva''' er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva. Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall. Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv. Eit spørsmålsteikn i skarpe klammer [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv. I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer]. Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].</p> | ||
---- | ---- | ||
<p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt">«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»<br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''af [[Carl Frederik Diriks|C. F. Diriks]].</span></p> | <p style="font-size:20pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:24pt"><onlyinclude>[[Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»|«Om de forskjellige Slags Baade i Norge»]] </onlyinclude><br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''<onlyinclude>af [[Carl Frederik Diriks|C. F. Diriks]].</onlyinclude></span></p> | ||
<p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Folkevennen : et Tidsskrift]]<br />udgivet af [[Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]].''<br />Tolvte Aargang.<br />[[Kristiania]]. Trykt i [[P.T. Mallings Bogtrykkeri]]. [[1863]]. S. 310–356.</p> | <p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">i ''[[Folkevennen : et Tidsskrift]]<br />udgivet af [[Selskabet for Folkeoplysningens Fremme]].''<br />Tolvte Aargang.<br />[[Kristiania]]. Trykt i [[P.T. Mallings Bogtrykkeri]]. [[1863]]. S. 310–356.<onlyinclude></p></onlyinclude> | ||
Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra [[Svinesund]] til den [[Russland|russiske]] Grændse udgjør omtr. 300 [[geografiske Mile]], og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten — med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved [[Lister]], [[Jedderen]], [[Stadlandet|Stat]] o.s.v. — og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares. | <includeonly><onlyinclude>{{thumb|Diriks Fig. 8-9 Listerbaad.png|Listerbaad|grafiker=C.F. Diriks}}</onlyinclude></includeonly> | ||
<onlyinclude>Landets naturlige Beskaffenhed, dets vidstrakte Kyst, dets mange og dybe Fjorde og dets utallige Øer gjør et uhyre stort Antal Baade fornødent. Kyststrækningen fra [[Svinesund]] til den [[Russland|russiske]] Grændse udgjør omtr. 300 [[geografiske Mile]], og naar hertil føies Fjordstrækningerne, vil Mile-Antallet gaa op til mere end det Dobbelte. Dog skulde paa denne langstrakte Kyst ikke paa meget nær udkræves saa mange Smaa-Farkoster, saafremt den ikke var beskyttet mod Havet. Men heldigvis ligge Tusinder og atter Tusinder af Øer, Holmer og Skjær som strøet langs hele Kysten — med Undtagelse af enkelte aabne Stykker som: ved [[Lister]], [[Jedderen]], [[Stadlandet|Stat]] o.s.v. — og danner en Led eller beskyttet Søvei, der af Baade og mindre Fartøier næsten til enhver Tid med forholdsvis Sikkerhed kan befares.</onlyinclude> | |||
Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved [[Fiskeri]]. Alene til [[Vaarsildfisket]] anvendes omtrent 6000 Baade, til [[Lofotfisket]] 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst. | Forskjellige andre Omstændigheder bidrage ligeledes til, at der er et saa stort Antal Baade. Den største Del af vor Kyst saavel ved Havkanten som i Fjordene er brat, ujevn og søndersplittet, saaledes at Veie af nogen Udstrækning og skikkede til Transporter mangesteds ere saagodt som umulige. Samfærselen og især alle Vare-Transporter maa derfor mestendels foregaa tilvands. Endvidere forøges Antallet ved, at største Parten af vor Kystbefolkning henter sin Næring ved [[Fiskeri]]. Alene til [[Vaarsildfisket]] anvendes omtrent 6000 Baade, til [[Lofotfisket]] 4 à 5000, men endnu flere til de mange forskjellige mindre Fiskerier, der saagodt som hele Aaret rundt foregaar paa vor Kyst. | ||
| Linje 103: | Linje 104: | ||
'''Lodsskøiter''' og ere ikke alene i Skroget, men ogsaa i Seil og Rig forskjellige fra de øvrige østlandske Lodsbaade. Deres Skrog er fyldigere og ved Stevnene ikke saa skarpt, samt bredere i Forhold til Længden. Ligesom Hvaløerbaadene ere de forsynede med Dæk og have samme [[Aptering]] (Indredning) som disse. [[Mast]]en støttes almindeligvis med [[Vant]].<ref>[Vant] Som berørt ved Hvaløerbaaden er det ikke uden Fare for en Lodsskøite at have fast [[Vant]], og derfor kan man nu i de allersidste Aar se nogle Skøiter strax østenfor [[Christianssand]] (og maaske flere Steder) at have Vanterne paa den ganske særegne Maade, som vil blive beskrevet nedenfor ved Søndmørsbaaden, nemlig ved en Trænaal og en Ring. Det er et Spørgsmaal, om man ved egen Erfaring og Opfindsomhed er kommen til det samme Resultat som Søndmøringen maaske for Aarhundreder siden, eller om Indretningen er lært af og optagen efter Søndmøringen.</ref> Til [[Storseil]]et bruges [[Gaffelseil|Gaffel]] istedetfor [[Sprydseil|Spryd]], forøvrigt samme Slags Seil. Brugen af [[Gaffelseil]] paa Lodsbaade begynder ved [[Lyngør]] og er almindelig paa Kysten vestover. Disse Lodsskøiter ansees ikke saa velseilende som Hvaløerbaadene, hvorimod de skulle være bedre Søfartøier, det vil sige, bjerge sig bedre i [[Storm]] og [[Søgang]]. | '''Lodsskøiter''' og ere ikke alene i Skroget, men ogsaa i Seil og Rig forskjellige fra de øvrige østlandske Lodsbaade. Deres Skrog er fyldigere og ved Stevnene ikke saa skarpt, samt bredere i Forhold til Længden. Ligesom Hvaløerbaadene ere de forsynede med Dæk og have samme [[Aptering]] (Indredning) som disse. [[Mast]]en støttes almindeligvis med [[Vant]].<ref>[Vant] Som berørt ved Hvaløerbaaden er det ikke uden Fare for en Lodsskøite at have fast [[Vant]], og derfor kan man nu i de allersidste Aar se nogle Skøiter strax østenfor [[Christianssand]] (og maaske flere Steder) at have Vanterne paa den ganske særegne Maade, som vil blive beskrevet nedenfor ved Søndmørsbaaden, nemlig ved en Trænaal og en Ring. Det er et Spørgsmaal, om man ved egen Erfaring og Opfindsomhed er kommen til det samme Resultat som Søndmøringen maaske for Aarhundreder siden, eller om Indretningen er lært af og optagen efter Søndmøringen.</ref> Til [[Storseil]]et bruges [[Gaffelseil|Gaffel]] istedetfor [[Sprydseil|Spryd]], forøvrigt samme Slags Seil. Brugen af [[Gaffelseil]] paa Lodsbaade begynder ved [[Lyngør]] og er almindelig paa Kysten vestover. Disse Lodsskøiter ansees ikke saa velseilende som Hvaløerbaadene, hvorimod de skulle være bedre Søfartøier, det vil sige, bjerge sig bedre i [[Storm]] og [[Søgang]]. | ||
Omkring [[Grimstad]] og [[Arendal]] bygges en stor Del saadanne Skøiter, og Prisen er almindeligvis et Hundrede [[Daler]] høiere end for Hvaløerbaade. | Omkring [[Grimstad]] og [[Arendal]] bygges en stor Del saadanne Skøiter, og Prisen er almindeligvis et Hundrede [[Daler (mynt)|Daler]] høiere end for Hvaløerbaade. | ||
=== [Listerbaade.] === | === [Listerbaade.] === | ||
| Linje 224: | Linje 225: | ||
{{sitat| | {{sitat| | ||
«De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Qveite]]- og [[Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.» | «De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Kveite|Qveite]]- og [[Lange (fisk)|Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.» | ||
}} | }} | ||
| Linje 374: | Linje 375: | ||
Som tidligere bemærket er [[Ranværingsbaadene]] de almindelige over hele [[Nordland]] og [[Finmarken]]; men endel bygges dog ogsaa andetsteds, især ved [[Salten-Fjord]] og ved [[Bindalen]]. | Som tidligere bemærket er [[Ranværingsbaadene]] de almindelige over hele [[Nordland]] og [[Finmarken]]; men endel bygges dog ogsaa andetsteds, især ved [[Salten-Fjord]] og ved [[Bindalen]]. | ||
De førstnævnte, [[Saltværingsbaadene]], der ere saa lige [[Ranværingerne]], at der skal et øvet Øie til at opdage Forskjellen, bygges af [[Furu]] og ere derfor tungere, ihvorvel ogsaa stærkere end disse, som ere byggede af [[Gran]]. Fra [[Bindalen]] leveres især mindre Baade, der ere vel anseede og som i det Hovedsagelige ere lig [[Helgelandsbaadene]] ([[Ranværingerne]]). Disse sidste forhandles i stort Antal paa alle Markeder i [[Nordland]]. Ved «[[Bjørn Marked|Bjørn]]», «[[Tilrum Marked|Tilrum]]» og «[[Stokmarknes Marked|Stokmarknes]]» Markeder udgjøre de, om ikke den vigtigste, saa dog den mest iøinefaldende Handelsartikel; man finder dem i alle Størrelser, fra den lange [[Fembøring]] til den lille ubetydelige [[Kjeks]], hvoraf de mindste ikke ere større end, at en Mand kan bære den paa Ryggen — alle ere de dog lige sirlige, lette og behagelige for Øiet. | De førstnævnte, [[Saltværingsbaadene]], der ere saa lige [[Ranværingerne]], at der skal et øvet Øie til at opdage Forskjellen, bygges af [[Furu]] og ere derfor tungere, ihvorvel ogsaa stærkere end disse, som ere byggede af [[Gran (tre)|Gran]]. Fra [[Bindalen]] leveres især mindre Baade, der ere vel anseede og som i det Hovedsagelige ere lig [[Helgelandsbaadene]] ([[Ranværingerne]]). Disse sidste forhandles i stort Antal paa alle Markeder i [[Nordland]]. Ved «[[Bjørn Marked|Bjørn]]», «[[Tilrum Marked|Tilrum]]» og «[[Stokmarknes Marked|Stokmarknes]]» Markeder udgjøre de, om ikke den vigtigste, saa dog den mest iøinefaldende Handelsartikel; man finder dem i alle Størrelser, fra den lange [[Fembøring]] til den lille ubetydelige [[Kjeks]], hvoraf de mindste ikke ere større end, at en Mand kan bære den paa Ryggen — alle ere de dog lige sirlige, lette og behagelige for Øiet. | ||
At [[Nordlandsbaadene]] i det sidste Aarhundrede ikke har undergaaet nogen Forandring, maa ansees som afgjort; thi paa enkelte Steder i [[Nordland]] opbevares Baade, der ere 100 Aar gamle, og som ikke ere forskjellige fra de nærværende, — iallefald kun saa ubetydeligt, at ikke andre end Sagkyndige ville kunne opdage det. | At [[Nordlandsbaadene]] i det sidste Aarhundrede ikke har undergaaet nogen Forandring, maa ansees som afgjort; thi paa enkelte Steder i [[Nordland]] opbevares Baade, der ere 100 Aar gamle, og som ikke ere forskjellige fra de nærværende, — iallefald kun saa ubetydeligt, at ikke andre end Sagkyndige ville kunne opdage det. | ||
| Linje 389: | Linje 390: | ||
<references /> | <references /> | ||
{{F2}} | |||
[[ | |||
[[ | {{DEFAULTSORT:Diriks, Carl Frederik: Om de forskjellige Slags Både i Norge}} | ||
[[ | [[Kategori:Fartøy]] | ||
[[Kategori:1863]] | |||
[[Kategori:Kjeldeskrifter]] | |||
{{nn}} | |||