lokalhistoriewiki.no

Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv Samtale

Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge» (vis kilde)

Sideversjonen fra 17. apr. 2024 kl. 09:33

38 byte lagt til ,  17 april
ingen redigeringsforklaring
mIngen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
 
(6 mellomliggende versjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 104: Linje 104:
'''Lodsskøiter''' og ere ikke alene i Skroget, men ogsaa i Seil og Rig forskjellige fra de øvrige østlandske Lodsbaade. Deres Skrog er fyldigere og ved Stevnene ikke saa skarpt, samt bredere i Forhold til Længden. Ligesom Hvaløerbaadene ere de forsynede med Dæk og have samme [[Aptering]] (Indredning) som disse. [[Mast]]en støttes almindeligvis med [[Vant]].<ref>[Vant] Som berørt ved Hvaløerbaaden er det ikke uden Fare for en Lodsskøite at have fast [[Vant]], og derfor kan man nu i de allersidste Aar se nogle Skøiter strax østenfor [[Christianssand]] (og maaske flere Steder) at have Vanterne  paa den ganske særegne Maade, som vil blive beskrevet nedenfor ved Søndmørsbaaden, nemlig ved en Trænaal og en Ring. Det er et Spørgsmaal, om man ved egen Erfaring og Opfindsomhed er kommen til det samme Resultat som Søndmøringen maaske for Aarhundreder siden, eller om Indretningen er lært af og optagen efter Søndmøringen.</ref> Til [[Storseil]]et bruges [[Gaffelseil|Gaffel]] istedetfor [[Sprydseil|Spryd]], forøvrigt samme Slags Seil. Brugen af [[Gaffelseil]] paa Lodsbaade begynder ved [[Lyngør]] og er almindelig paa Kysten vestover. Disse Lodsskøiter ansees ikke saa velseilende som Hvaløerbaadene, hvorimod de skulle være bedre Søfartøier, det vil sige, bjerge sig bedre i [[Storm]] og [[Søgang]].
'''Lodsskøiter''' og ere ikke alene i Skroget, men ogsaa i Seil og Rig forskjellige fra de øvrige østlandske Lodsbaade. Deres Skrog er fyldigere og ved Stevnene ikke saa skarpt, samt bredere i Forhold til Længden. Ligesom Hvaløerbaadene ere de forsynede med Dæk og have samme [[Aptering]] (Indredning) som disse. [[Mast]]en støttes almindeligvis med [[Vant]].<ref>[Vant] Som berørt ved Hvaløerbaaden er det ikke uden Fare for en Lodsskøite at have fast [[Vant]], og derfor kan man nu i de allersidste Aar se nogle Skøiter strax østenfor [[Christianssand]] (og maaske flere Steder) at have Vanterne  paa den ganske særegne Maade, som vil blive beskrevet nedenfor ved Søndmørsbaaden, nemlig ved en Trænaal og en Ring. Det er et Spørgsmaal, om man ved egen Erfaring og Opfindsomhed er kommen til det samme Resultat som Søndmøringen maaske for Aarhundreder siden, eller om Indretningen er lært af og optagen efter Søndmøringen.</ref> Til [[Storseil]]et bruges [[Gaffelseil|Gaffel]] istedetfor [[Sprydseil|Spryd]], forøvrigt samme Slags Seil. Brugen af [[Gaffelseil]] paa Lodsbaade begynder ved [[Lyngør]] og er almindelig paa Kysten vestover. Disse Lodsskøiter ansees ikke saa velseilende som Hvaløerbaadene, hvorimod de skulle være bedre Søfartøier, det vil sige, bjerge sig bedre i [[Storm]] og [[Søgang]].


Omkring [[Grimstad]] og [[Arendal]] bygges en stor Del saadanne Skøiter, og Prisen er almindeligvis et Hundrede [[Daler]] høiere end for Hvaløerbaade.
Omkring [[Grimstad]] og [[Arendal]] bygges en stor Del saadanne Skøiter, og Prisen er almindeligvis et Hundrede [[Daler (mynt)|Daler]] høiere end for Hvaløerbaade.


===  [Listerbaade.] ===
===  [Listerbaade.] ===
Linje 225: Linje 225:


{{sitat|
{{sitat|
«De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Qveite]]- og [[Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.»
«De fleste [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade ligne hinanden ganske i Skabning, uagtet de i Henseende til Navnet og Størrelsen ere forskjellige. '''1)''' De største kaldes '''[[Tendringer]]''', ere 5 til 6 [[Læst]]er [[drægtige]], have 2 Par Aarer foran og komme i Henseende til Seilets Dannelse og Indretning overens med [[Jægt]]e, saa og deri, at de have en liden [[Væng]] eller [[Cajute]], som undertiden er saaledes indrettet, at den tages af og lægges paa efter Behag. Disse kaldes egentlig Tendringer eller smaa Jægte; men de, der have For- og Bag-Stavn ligesom andre Baade, det er, have [[Jægte-Seil]], men ingen [[Væng]], kaldes ikke ikkun Baade og henføres til Baadenes Classe. '''2) [[Sambøringer]]''' ere store og ganske aabne Baade eller Lastdragere, drægtige 3 til 4 Læster eller derover, og indrettede til at modtage store Ladninger, saasom enten [[Creatur]]e eller [[Trælast]] og [[Fiske-Vare]], hvilke sidste føres ofte paa disse Baade lige herfra til [[Bergen]]. '''3) [[Ottringer]]''' ere Baade med 5 Par Aarer og de største hos os brugelige Fisker-Baade, som udkræver 8 Baadsmænd eller [[Rors-Karle]], og bruges til [[Kveite|Qveite]]- og [[Lange (fisk)|Lange]]-Fiskeriet paa [[Stor-Eggen]], 12 Mile ud i Havet. '''4) [[Fjøringfar]]''' eller '''[[Fjæringfar]]''', som af andre kaldes '''[[Fjærmandsfar]]''', er et Navn, som uden Tvivl vil sige det samme som [[Firerøing]]s-Far, efterdi det tillægges en Baad med 4 Par Aarer, som dog altid bemandes med 6 Karle og er det almindeligste Slags [[Havbaad]], hvormed man i [[Vaar-Fiskeriet]]s Tid reiser 2 til 4 Mile ud i Havet for at fange [[Torsk]]. '''5) [[Sexring]]''' er ligeledes en Havbaad med 4 Par Aarer, som bruges til Torske-Fiskeri, men er dog meget mindre og føres derfor ikkun af 5 Mænd. '''6) [[Kjæmpe-Færing]]''' er en Fiskerbaad med 3 Par Aarer, som føres af 3 eller 4 Mand. '''7) [[Færing]]''' er en liden Baad med 2 Par Aarer og følgelig den mindste af alle [[Sunnmøre|hos os]] brugelige Baade. Den føres af 1 eller 2 Mænd efter Omstændighederne, og bliver for sin Bekvemmeligheds Skyld idelig og daglig brugt. Hertil kan lægges '''8)''' de saakaldte '''[[Firerøinger]]''' og '''9) [[Trerøinger]]''', af hvilke de første ere intet andet end store [[Kjæmpefæringer]], og de sidste ikkun store Færinger, som begge for sin Størrelses Skyld forøges med et Par Aarer.»
}}
}}


Linje 390: Linje 390:
<references />
<references />


{{Q2}}
{{F2}}


{{DEFAULTSORT:Diriks, Carl Frederik: Om de forskjellige Slags Både i Norge}}
{{DEFAULTSORT:Diriks, Carl Frederik: Om de forskjellige Slags Både i Norge}}
[[kategori:båttyper]]
[[Kategori:Fartøy]]
[[kategori:1863]]
[[Kategori:1863]]
[[kategori:kjeldeskrifter]]
[[Kategori:Kjeldeskrifter]]
{{nn}}
Hentet fra «https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Spesial:Mobildiff/665324...2356879»