Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner

Som alle Baade i det vestlige og nordlige [[Norge]] ere Ranværingene byggede saaledes, at de forene Seil- og Rofartøiets Egenskaber &mdash; ingen let Opgave, men som er løst med stor Sindrighed og Klogskab. Man kan være i Tvivl, om de ere bedst under Aarerne eller under Seilene. Fem à sex seige [[Nordlændinger]] i en liden [[Fembøring]] skulde neppe tabe ved nogen [[Regatta]] ([[Kaproning]]); og samme Baad med en aaben frisk Vind vil for sit Raaseil skyde en saadan Fart at ingen norsk Baad &mdash; [[Aafjordbaade]] maaske undtagen &mdash; og vistnok saare faa udenlandske skal kunne holde den. Man har seet [[Fembøringer]], for kortere Distancer, holde Trop med enkelte af vore [[Dampskibe]], eller at gjøre omtrent 8 Miles Fart, det vil sige 2 [[Sømile]]<ref>[Sømil] En Sømil er ⅔ af en [[norsk Mil]]</ref> i Timen &mdash; en Hurtighed, som hos et saa lidet Fartøi er forbausende. De ere ligesaa skjønne og sirlige i sine Former som lette i sine Bevægelser. Det er en sand Fornøielse at se en nordlandsk Baad i [[frisk Bris]] komme hoppende og dandsende hen over Bølgerne og skjærende disse som en Kniv<ref>[... og skjærende [Bølgerne] som en Kniv] I Nordlandsbaaden, som den nu er, og som den maaske i flere Aarhundreder har været, vil man finde en Model af de [[Klippere]] (Hurtigseilere), som i senere Aar have tilbagelagt Veien over de store Have i saa forunderlig kort Tid, og som vistnok høre til det Fortrinligste af hvad Nutidens [[Skibsbygningskunst]] har præsteret.</ref>.

Bygningsmaaden kommer nærmest [[Aafjordbaadene]]s, men er dog noget forskjellig fra disses. [[Nordlandsbaaden]] har stor Længde i Forhold til Bredde og [[Drægtighed]], opretstaaende og høie [[Stevn]]e &mdash; [[Forstevnen]] ligger endogsaa noget bagover; den er lav paa Vandet, overmaade skarp baade agter og for, men flad i Bunden, og er sammensat af tynde, smækre Materialier. Endvidere ligger [[Æsingen]] ikke langs Overkanten af Baaden, men saa lavt, at den næsten er ved [[Vandgangen]], og paa Indsiden af Bordene; det øverste Bord rager over Æsingen, og paa dettes Indside fæstes [[Keipen]]. Efter Størrelsen have ogsaa disse Baade forskjellige Benævnelser, nemlig:

Mellem hvert Rum er der et «Band» (Spant) foruden et i hvert Skot, alle tildannede af krumvoxne Træer efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have, og ved hvert Baand &mdash; undtagen de i Skotterne &mdash; en [[Tofte]]. [[Æsingen]] gaar fra Stevn til Stevn og ligger, som før bemærket, en Bordbredde nede i Baaden. Paa det øverste Bord fæstes [[Keiperne]] ved et Par [[Trænagler]] gjennem dette. Keipen støttes ved to Pinder fra denne til Æsingen. Stundom, især paa Baade fra [[Salten]], er den tregrenet, saaledes at den nedadvendende Del hviler mot Æsingen.

Paa [[Forstavnen]], der som før meldt helder noget bagover, er anbragt en «[[Krydsstok]]», det er et Stykke Træ, lagt tvers over Stevnen, og i hvis udstaaende Dele der er Nedhulinger, for deri at lægge [[Landtougene]], naar Baaden fortøies.

Paa den laveste Del af Baaden, naar denne er lastet, anbringes ovenpaa Ripen et Bord paa Kant «[[Skvætvien]]» for at forhindre eller formindske Søens Indslagning.

[[Mast]], [[Seil]] og [[Rig]] er i Hovedsagen som paa [[Aafjordbaadene]], men dog med enkelte Afvigelser. Masten støttes ved [[Vant]], der tages gjennem Huller i øverste Bord eller gjennem sammesteds anbragre Stropper og gjøres fast om egen Part; Staget vises gjennem en [[Blok]] paa [[Forstavnen]] og gjøres ligeledes fast om egen Part.

Seilet har en Rad [[Søftebaand]] enten under Raaen eller ved [[Underliget]]. Til de [[staaende Lig]] er [[fastnaiet]] de saakaldte «Kløer» (det samme som [[Rebløierter]] paa almindelige Skibsseil). Antallet af disse kan være 3, 4 à 5 paa hver Side; de tildannes af [[Ener]]- eller [[Bjerk]]ekviste og gives saadan [[Façon|Facon]] som her antydet ved ''a, a''. De benyttes til at rebe (hvilket her kaldes «at sætte en Klo»), ved at Tampen af Skjøerne ([[Framskaut|Fram]]- og [[Bagskaut]]) tages og hales igjennem dem.

Noget ind fra de staaende Lig, paa hver Side er anbragt de saakaldte «[[Handsøft]]» ''(b, b)'' bestaaende af et Stykke Line eller tyndt Toug, fastgjort i Huller i Seillet, og om hænger i Bugter ned. Disse Handsøft tjene saavel til dermed at dæmpe Vinden i Seilet som til Hjælp ved Seilets Nedtagning.

Naar der skal sættes en Klo (tages et Reb ind), viser man som sagt Skjøderne gjennem Kløerne, og Framskautet gjøres da fast (efterat Seilet er kommet tilstrækkelig ned) med to [[Halvstik]] til «[[Segelstikken]]», der er en [[Trænagle]], som stikkes gjennem et Hul i det øverste Bord ved [[Boug]]en.

Han har ogsaa meget at varetage, saasom at sørge for tilstrækkelig «[[Segelfæste]]» ([[Ballast]]); at Baaden ikke bliver «[[atsæt]]» eller «[[framsæt]]», det vil sige, at den ligger paa rigtig [[Amning]]; at [[Seil]] og [[Rig]] er i Orden; at Drag, [[Rakketrosse]] og [[Skaut]] ere klare; at speide efter «[[Rosser]]» (Vindkast), der i [[Nordlandene]] ere meget hyppige &mdash; kort sagt, at alt Fornødent bliver udført, og udført til rette Tid.

De [[Aarer]], der benyttes til [[Nordlandsbaadene]], ere tyndere, lettere og vakrere end dem, der bruges i det sydlige [[Norge]]. Som af vedføiede Tegning vil sees, er Bladet bredere ved den ydre Del, men kortere og afskaaret ind mod [[Aarelommen|Lommen]].

Som alt Redskab, hvortil man ikke er vant, ville disse Aarer i Førstningen af den dertil Uvante blive fundne mangelfulde og underkastede alskens Kritik ([[Carl Frederik Diriks|Forf.]] har hørt en [[Vestlandet|vestlandsk]] [[Skipper]] sammenligne dem med «Villingskeer»), men man lærer snart at vurdere dem.