Skribenter
4 115
redigeringer
ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring |
Ingen redigeringsforklaring |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Runestein på søgard Veum. | Runestein på søgard Veum. | ||
Ved den gamle kyrkjestaden på Veum var det ein stor haug med ein høg runestein på like ved porten til kyrkjegarden. Kyrkjegard og haug er no sletta. Fleire har omtala denne: | Ved den gamle kyrkjestaden på Veum var det ein stor haug med ein høg runestein på like ved porten til kyrkjegarden. Kyrkjegard og haug er no sletta. Fleire har omtala denne:[[Bilde:Eksempel.jpg|thumb|bildetekst (fotograf)]] | ||
”Den runesten som her er avbildet, har stått ”paa en nu (1862) noget forstyrret rund gravhaug” tett syd for Veum gamle kirkegaard, i tunet på gården Veum i sognet av samme navn, i Fyresdal herred og prestegjeld. Der stod den da Nicolaysen undersøkte den og likeså da Sophus Bugge ca. 1870 skrev om den. Men i 1892 var den, efter ordlyden i nogen bemerkninger av Bugge å dømme, flyttet derfra, og i 1897 skriver O. Rygh, i forbindelse med en del yderligere oplysninger: ”Stenen stod før ved Kirkegaardsporten ved den gamle, for en del Aar siden ned paa Sletten til Øiane flyttede Kirke, - lige i Nærheden af den af Veumgaardene, hvor Stenen nu findes (den første, man kommer til, naar man følger Veien opp til disse Gaarde sydfra)”. Den benyttedes i sin Tid som Gabestok og har som minde om denne Benyttelse et Hul i øvre Ende, hvori Halsjernet har været fæstet.” Vi har fotografier av stenen den tid den stod i gårdstunet. Ved mitt første besøk på Veum (1923) lå stenen – slått i to stykker – under en uthusgavl nordøst i tunet, men i 1937 var den flyttet et stykke bort derfra, og lå således som avbildningen viser.”[[Bilde:Eksempel.jpg|thumb|bildetekst (fotograf)]] | |||
[[Bilde:Eksempel.jpg|thumb|bildetekst (fotograf)]] | |||
Steinen har vore litt meir enn 2m høg, O. Rygh beskriv den som ”en smuk slank Bautasten”. Raudfarga granitt. I september 1950 var den kome til Universitetets Oldsaksamling, Oslo, i sterkt skada tilstand. Ein steinhoggar hadde fart ille med runesteinen, det var ikkje fortald han at den ikkje måtte rørast. Det var hogd av ein del flisar på langs og påførd runene skade. Flisene freista ein å samle opp og finne plassen til. Den har museumsnr.: 28327. Runestein fra sein vikingetid eller tidlig middelalder. | Steinen har vore litt meir enn 2m høg, O. Rygh beskriv den som ”en smuk slank Bautasten”. Raudfarga granitt. I september 1950 var den kome til Universitetets Oldsaksamling, Oslo, i sterkt skada tilstand. Ein steinhoggar hadde fart ille med runesteinen, det var ikkje fortald han at den ikkje måtte rørast. Det var hogd av ein del flisar på langs og påførd runene skade. Flisene freista ein å samle opp og finne plassen til. Den har museumsnr.: 28327. Runestein fra sein vikingetid eller tidlig middelalder. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
• Prokurator Johan Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Kjøb.1785 | • Prokurator Johan Michael Lund: ”Forsøg til Beskrivelse over Øvre Tellemarken” Kjøb.1785 | ||
• Steinar Marvik: Fyresdal. Gards- og ættesoge. Fyresdal 1992 | • Steinar Marvik: Fyresdal. Gards- og ættesoge. Fyresdal 1992 | ||
[[Kategori:Runesteiner[[Kategori:Fornminner[[Kategori:Fyresdal kommune]]]]]] | |||