Kjeldearkiv:Narmotangen festeseddel 3.5.1838

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Festeseddel[1] 3.5.1838 på Narmotangen u/Narmo østre (øvre)

Narmotangen 1838 - festeseddel

Paa Grund af Forretningen 1792 er det jeg Niels Andersen herved fæster og overdrager en under min Gaard henhørende Huusmandsplads kaldet Narmoe Tangen med et lidet Engestøkke kaldet Pladsen, saaledes som alt er indhegnet til Huusmanden Niels Jensen og Hustrue Elie Andersdatter for begges Levetid, og det paa følgende Poster som følger:

A) Bemeldte Huser som for nærværende Tid er staaende paa Pladsen, bestaaende af Stuehuus, Lade og Fæhuus, har af mig kjøbt og betalt min Rigtighed for samme, hvorfor bliver disse Huusfolks Eiendom saaledes -

1. Naar disse Folk bliver gamle og ikke er istand til at beholde Bruget som ansat bliver, tilkommer Stuetomten og den lille Ager sydøst fra Stuedøren til Poteteslandet med aarlig Afgift 24 Sk., siger fire og tyve Skilling, som af dem betales til hvert Aars 14de April.

2. De  Lade og Fæhus som der findes kommer Brugeren af øvre Narmoe til Rettighed af Kjøb, imodsat af mindelig Handel paa samme deres værdig mæglet af uvidende Mænds Skjøn fra begge Sider. Ligeleedes naar disse Huusfolk ved Døden afgaaer er Rettigheden falden til Brugeren af Gaarden igjen, og Husene som findes deres Arvinger til Eiendom, hvilke bliver Gaardens Bruger at betale af uvillige Mænds Skjøn fra begge Sider, eller i modsat Fald haver Arvingerne Raadighed at gjøre med Husene hvad dem vil, som deres rigtige Eiendom.

B) Pligterne af Jordveien bliver aarlig af Huusmanden og Hustruen at betale efter følgende Poster:

1. Gjerdet om Løkken og om Lille Pladsen holder Huusfolket i forsvarlig Stand, gjerdefanget dertil nyder de med Udviisnings Rettighed at hugge paa Gaardens Eiendele.

2. Afgiften af Pladsen bliver aarlig af Huusfolkene at svare i aarlig Afgift med 4 Spd, siger fire norske Speciedaler; dog saalænge Huusmanden er istand til at arbeide for Brugeren af Gaarden, er han forbunden at forrette samme Saaledes i samme Arbeide som Værten forlanger at oparbeide et 3 Spd med 8 Sk pr Dag, og for Mæhling at slaa 8 Sk og pr Maal at skjære 12 Sk, og den øvrige Speciedaler betales med Vinterarbeide pr Dag 6 Sk. Saaledes bliver Huusleien at betale saalænge han af Brugeren er gyldig til samme. Naar han af Alderdoms Svaghed ikke er istand at arbeide bliver Huusleien at betale med 4 Spd til Brugeren af Gaarden tilhvert Aars 14de April og samme Rettighed beholder Konen om Manden skulle afdøe, men naar begge eller den lengst-levende ved Alderdoms Svaghed ikke formaaer Bruget længere, da at afgjøre som ansat er i Litr A.

3. De Kreaturer der fødes paa Pladsen nyder den Havnegang i Gaardens Fæhauge om Vaaren med Brugerens, ligesaa til en Kalv og Griis Sommeren over mod Betaling 24 Sk; Ligesaa nyder Huusfolkene at sende med til Sæters mod Betaling 24 Sk pr. Koe.

4. Nyder Huusfolkene efter Udviisning Frihed til at hugge 6 Læs Veed aarlig til sig indberegnet med Afgiften.

5. Da nu Jordveien endnu er ganske uarbeidet, tillades det dem at rydde og oppynte Jordveien til sin egen Nytte og Fordeel for sig selv.

6. Er Brugeren af Gaarden øvre Narmoe forpligtet at forsvarlig udrette den lille Vaaraand til disse huusfolk mod Betaling 48 Sk.

7. Skal denne Fæsteseddel ikke allene gjelde i min Brugstid ubrødelig, men endog hvem Gaarden øvre Narmo efter mig maatte komme i Brug og Besiddelse. Dette til Bekræftning af os fra begge Sider ved 2 Vidners Nærvær på øvre Narmoe den 3 Mai 1838. Som Udstæder -           Niels A. Narmoe

Som Huusmand - Niels Jensen Narmoe

Som Vidner - Ole Sylliseth, Mads Narmoe-Eier

Kilde


Vang historielag Hedmark logo.JPG Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag.

Se også: Om prosjektetMatrikkelgarder